Velkommen!

Velkommen til Bindslev Next Steps hjemmeside. Her kan du se hvad vi arbejder med og hvad vi kan tilbyde dig. Status for virksomheden her i juni 2013 er en række gode nyheder.

Det går bedre end nogen sinde i Bindslev

Allerede nu kan vi konstatere, at første halvår 2013 giver rekordomsætning og det bedste halvårsresultat for virksomheden i vores 13-årige historie.

To ny medlemmer af bestyrelsen

Ritt Bjerregaard, politiker, forfatter, tidl. minister, EU-kommisær, overborgmester i København m.m. er indtrådt i bestyrelsen i maj. Anders Hummer, partner i ICC, Inc, tidligere executive vice president i Alectia A/S, er indtrådt i bestyrelsen i februar. Det er en ære og en glæde for os at få to så erfarings- og kompetencetunge kapaciteter med i Bindslev.

Next Step-foreningen

Vi har stiftet vores egen non-profit Robin Hood-forening. Og vi er allerede i gang med enkle, konkrete handlinger, der skaber forandringer i Tingbjerg i København og Somaliland på Afrikas Horn.

Se et udpluk af de opgaver som Bindslev er i gang med:

Arkitekterne – vi bygger bedre liv

Vi samarbejder med DANSKE ARK om en ny branchestrategi for danske arkitektvirksomheder med en ny kernefortælling om danske arkitekter og nye forretningskoncepter med konkrete aktiviteter, der skaber indtjening for arkitektbranchen. På otte måneder skal vi sammen med +80 ledende danske arkitektvirksomheder skabe ny indtjening på nye markeder, mere synlighed og nye aktiviteter og fortællinger om danske arkitekter over for kunder og samarbejdspartnere i ind- og udland.
Kunde: DANSKE ARK. Marts-november 2013

Borgere og Business

Ledelsesrum1 samarbejder vi med 10 kommunaldirektioner fra hele landet. Der skabes tid og rum til at tænke og handle langsigtet og strategisk – nye velfærdsløsninger på halv tid. Konceptuelt stærke strategier rettet mod erhvervslivet som motor for lokal vækst, borgere der selv driver forandringen og politikere og ledere med passion og handlekraft.
Kunde: Væksthus for Ledelse. Oktober 2012-juni 2013.

Vores folkeskole i Egedal Kommune

Hvad skal folkeskolen kunne om 10 år i Egedal Kommune. Strategiforløb med kommunaldirektionen og 5 borgermøder.
Kunde: Egedal Kommune. April-september 2013.

ProjectZero

Vækst- og klimastrategi for ProjectZero og Sønderborg-området målrettet deres 2020-ambition om øget forretnings- og jobskabelse samt 50 procent CO2-reduktion.

Amager Ressourcecenter (ARC)

Aktionsplan for udvikling af Amager Bakke til Københavns nye rekreative storbyrum med unikke oplevelser for borgere og besøgende.

Grundfos A/S Core

Ny kernefortælling og formidling af corestrategi til 2.800 medarbejdere i Grundfos AS. Bindslev har siden 2010 været procesrådgiver og sparringspartner for direktionens arbejde med corestrategi.

Nordic Built

Fra charter til action i den nordiske byggeindustri. Nordic Built-programmet er accelereret, så der nu er 140 underskrivere fra hele Norden der udvikler fælles nordiske koncepter for bæredygtigt og energieffektivt byggeri.

Norden som CO2-neutralt område i 2050

Et stort nordisk forskningsprojekt har afdækket de centrale udfordringer de nordiske lande står overfor, i samarbejdet på energiområdet om at blive bæredygtige både miljømæssigt og økonomisk. Vi samarbejder om at kortlægge hvad der skal til nu af handlinger og samarbejder, og formidle det så erhvervsliv, forskning og det politiske niveau kan træffe de bedste beslutninger. Energitopmøde, udgivelse af publikationer og lancering i de nordiske lande.
Kunde: Nordic Energy Research, Nordisk Ministerråd. Januar-oktober 2013.

Next Step-foreningen

I Bindslev AS har vi stiftet vores egen non-profit Robin Hood-forening. Her sætter vi gang i enkle, konkrete handlinger, der kan give nye holdninger til gamle problemer. For eksempel:

Kulinarisk fritidsordning

24 børn fra Tingbjerg Skole har hver tirsdag i 10 uger lært om mad, smag og madkultur, der kulminerede med en flot afslutning, hvor børnene serverede yndlingsretterne for forældre og andre særligt indbudte gæster. Madlavning er et fantastisk værksted, der giver konkrete resultater inden for få timer og øger lysten til læring og sundhed med det samme. Vi vil vise, at man kan give mange børn en god oplevelse de kan bruge med det samme (og resten af deres liv) sammen med deres venner og familier, ikke bare velstillede familier.

Somali Fair Fishing

I havet ud for Afrikas Horn er der mange fisk, men ikke noget fiskeri. Vi er i gang med at opbygge et bæredygtigt fiskerierhverv i Somaliland, der kan bidrage til at genopbygge området. Vi er startet i kystbyen Berbera, og målet er, at der i efteråret 2013 bliver fanget og landet et ton fisk om dagen, der behandles, flyttes fra vand til land og fra filet til fiskemarked. Somali Fair Fishing bidrager med udstyr og træning i alle led, til fiskere i bådene, til filettering og behandling af fisken på land og med udstyr som containere, ismaskiner, kølebiler m.m.

image1 image2 image3 image4