Bindslev A/S
Nyheder
Bindslev åbner i Norge
26.10.2011
Nye aktiviteter i Norge betyder, at Bindslev har oprettet fast kontor i Oslo.
Bindslev har i flere år løst opgaver for virksomheder og organisationer i Norge. Den seneste tids opskalering af norske projekter gør, at Bindslev har ansat Tonje Skjervold, tidligere journalist på Dagens Næringsliv, Aftenposten og NRK og etableret en fast enhed i Oslo.
Første opgave bliver Abelia-projektet Arena Ny Omsorg, som nu fortsætter ind i en ny konkretiseringsfase i samarbejde med Høgskolen i Gjøvik.
Efter en succesfuld camp i august, hvor en række eksperter svarede på, hvorfor der er behov for nye løsninger inden for norsk velfærdsteknologi, og hvad der konkret skal gøres, er er opgaven nu at implementere løsningerne.