Bindslev A/S
Nyheder
DNA for nordisk byggeri
Bygninger står for 40 procent af verdens energiforbrug. Dette kræver handling nu.
Sammen med miljøstiftelsen ZERO samlede Bindslev og initiativtager Nordic Innovation mere end 65 topledere og eksperter fra hele den nordiske byggebranche til en 30 timers camp. Målet var at identificere nordisk byggeris DNA – dets styrker, kompetencer og værdier og komme med løsninger på det brændende spørgsmål: Hvordan kan Norden stå sammen for at tage pladsen som ledende inden for energieffektive løsninger i byggeriet?
Inddelt i forskellige grupper udarbejdede deltagerne syv ambitioner og handlinger for specifikke fokusområder i byggesektoren: retrofitting, new buildings, materials, design, indoor, urban living og financing.
Den danske minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegard, var på besøg for at inspirere og give sparring til deltagerne. Gastronomisk entrepenør og Noma-grundlægger Claus Meyer delte sine erfaringer og læringer fra Ny nordisk mad-bevægelsen med en interessant twist om, hvad han ville have gjort anderledes, hvis han kunne starte forfra.
Desuden bidrog også manden bag det ekstremt visionære Masdar City-projekt Jurgen Happ med at give sparring og konstruktiv kritik til deltagernes forskellige ambitioner og handlingsforslag.